Hej
For et årstid siden købte jeg en drejebænk og en fræser og nu har jeg været i gang med mit første hobbyprojekt: En dampmaskine, en model de fleste ”modeldampere” sikkert kender, nemlig den fra ”Popular Science 1947”.
Og nu har jeg osse meldt mig ind i Modeldampklubben.
For mig er det et ret ambitiøst projekt og vanskeligt. Jeg støber selv i bronze og messing og bearbejder derefter. Resultaterne er ikke helt perfekte, men jeg må acceptere dem.
Det var bare en indledning. Der er nemlig en teknisk detalje, som jeg ikke forstår: Jeg er ved at lave cylinder og skal i gang med at fræse og bore dampkanaler. I den forbindelse er jeg kommet i tvivl om tegningen er rigtig, eller det bare er mig, som ikke forstår noget.
Jeg har tegnet cylinder og glider op, og så ser jeg at glideren aldrig lukker helt op for ”damp ind”, hverken i topstilling eller i bundstilling. Jeg mener ikke jeg har tegnet forkert efter 1947-tegningen, men det er der måske én, som kan opdage at jeg har?
Er det ikke sådan at sådan at når top- og bundstilling nås, så er ind- og udblæsning fuldt åbne?, eller er der en eller anden teknisk geometri, som jeg ikke kender?
Ja, og så er der det der med ”Stephenson valve gear” og de 112 grader, med frem og bak; det har jeg heller ikke helt (ikke ret meget) styr på, men det haster jo heller ikke lige nu?
Hvis nogen i første omgang vil kommentere det der med gliderstillingen vil jeg blive glad.
knudr
Comment:
Hej Knudr
Der er ikke nogen grund til at porten ikke skal være helt åben på "undersiden" af slaget, tvært imod.
Din position af stemplet er dog heller ikke korrekt i forhold til gliderens position, i yder stillingen skal glideren være lukket til "tryk siden "
Har du et link til det Popular Science proiekt du er i gang med ?
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Er det denne du er gået i krig med ?
https://www.youtube.com/watch?v=-X7LswXveW8
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Hej Mogens.



Tak for din reaktion.
Jeg var lige væk nogle dage.
Ja, det er den du har fundet på youtube.
Først vil jeg sige at det ikke er ”min position af stemplet”,- tegningen viser gliderpositionen i top og bundstilling, hvis jeg følger originaltegningen præsist.
Og så er det jeg ikke forstår hvorfor glideren ikke lukker helt op for indblæsning i hverken top- eller bundstilling.
Jeg forstår desværre heller ikke hvad du mener med ”undersiden af slaget”, det er muligt at jeg skal ha det ind med ske.
Findes der et sted hvor jeg kan studere gliderposition?
Knud
Comment:
Hej Knud
Virkelig godt projekt du er gået igang med.
Hvis dit stempel er helt i yderposition er glideren ved at bevæge sig til åbning for modsat port, se om ikke din port er fuld åben ca. 15' før yderstilling for stemplet.
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Sjovt nok kan du på animationen øverste på denne side se gliderbevægelsen i forhold til stemplet.
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Hej Knudr.Hvis du går til www.john-tom.com og derefter ruller ned til fransk tocyndret så finder du den samme maskine ganske vist med 2 cylinder men der er tegningen i metrisk og ikke i tomme mål du kunne så bare lave den ene halvdel. Jeg har bygget den 2 cylindrede efter tegningen og den kører perfekt.
Mvh Jørgen
Comment:
Ja, maskinen er færdig og jeg lægger lige et par billeder.
Den blev lidt stor, 5,5 kg. Tegningen jeg brugte var i tommer og de blevomsat til mm ved at sige at 1/32" var = 1 mm.
Alt er hjemmestøbt, "gående dele" i ægte bronze lige som Venus fra Willendorf, som står ved siden af. Alt andet er støbt i det jeg kalder "dørhåndtagsmetal". Krumtapakslen er drejet i rustfrit stål og er desværre en lille smule skæv /øv), men ved lejlighed må jeg gøre den om.
mvh Knudr
Comment:
Hej Knudr
Tilykke med det flotte arbejde, det er virkelig en fryd for øjet.
Jeg kunne da godt tænke mig at se en video med en kørende maskine og evt. omstilling af omdrejningsretning.
Får jeg øje på noget med den "skæve" krumtap, skal jeg nok undlade at kommentere dette :-)
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Hej igen
Jeg har nu lavet en lille film og lagt den på you tube:
https://www.youtube.com/watch?v=0HNaEUuN4VE
Maskinen kører både forlæns og baglæns, hurtigt og langsomt
og husk nu, man kan slet ikke se nogen skæv krumtapaksel :)
Comment:
Hej Knudr
Super fin kørsel, rolig og ensartet drift også ved det helt lave tryk.
Omskiftningen virker jo også virkelig godt.
Tillykke med projektet endnu engang
Mogens Kilde
http://m_kilde.skysite.dk
The only place where success comes before work is in the dictionary
Comment:
Tilføj kommentar